Kom med på et grønt besøg
Tag en halv fridag i klimaets tjeneste og se, hvordan affald er med til at gøre Danmark mere grønt. Vi har helt unikt fået muligheden for et besøg hos Nature Energy i Lundby.
Nature Energy har i dag 13 biogasanlæg placeret rundt omkring i Danmark, og driver desuden et anlæg i Holland, mens flere nye anlæg er på vej.
I 2022 behandlede Nature Energys biogasanlæg mere end 4.7 mio. tons biomasse, som er affald fra landbruget, industrien og borgerne. Det blev omdannet til mere end 185 mio. m3 biogas. Det er fx nok til at holde næsten 8.200 busser, som kører 50.000 km. pr. år, kørende eller nok til at opvarme 160.000 huse. Alt sammen CO2-neutralt, mens det samtidig fortrænger fossile brændstoffer.
Læs mere om biogassen på https://nature-energy.com/dk-da/
Bliv klogere på hele processen, når vi starter bussen mandag den 12. juni kl. 13.00.
Det er med kort varsel, vi har fået muligheden for dette besøg, og for at få den fulde oplevelse foregår besøget i værkets ”normale arbejdstid”, og besøget tager ca. 2 timer (kl. 14 - 16).
Vi mødes kl. 13 på parkeringspladsen ved Værftsvej, 4600 Køge. P-pladsen befinder sig lige efter Junkers Industrier, og der er gratis parkering. Find vej til parkering - klik her
Derefter kører vi samlet i bus til Lundby, og på vejen hjem laver vi et Pitstop og spiser tidlig aftensmad. Pris for turen og mad er kr. 200 eksklusive moms.
Bemærk kort tilmeldingsfrist, og vi hører gerne fra dig senest den 30. maj.
Har du ikke mulighed for at deltage, så noter det venligst i kommentarrubrikken under tilmelding.
Og husk, at du er altid velkommen til at tage en medarbejder eller en forretningsforbindelse med.
Med venlig hilsen og på gensyn
Bestyrelsen i Erhvervsklub Køge